Et lettere fakturaflow

. 3 minutters læsning

Vi har alle prøvet at skulle betale regninger og fakturaer – og vi ved alle, at det kan tage tid, og at der kan ske fejl. Dette skyldes måske alle de mange processer, der er i et fakturaflow. Disse processer bliver i mange tilfælde løst manuelt. Dette gælder både i privaten, hos virksomheder og hos kreditorbogholderier. Det skyldes, at mange ikke har fulgt med i den digitale udvikling, når det kommer til fakturahåndtering.

Fakturahåndtering bliver i mange tilfælde løst, som det er blevet løst de sidste mange år – dette gælder både for små regninger i privaten og for store fakturaer til store leverandører i virksomheder. Det er dog muligt at skabe et meget mere overskueligt fakturaflow, hvis du benytter dig af et digitalt fakturaflow. Således bliver det nemlig muligt at samle, godkende og betale alle dine regninger eller fakturaer ét sted.

En hjælp til virksomheder og kreditorbogholdere

Indtast manuelt, print, scan, kopier, betal, bogfør – der er mange processer i et fakturaflow. Derfor er der også rigtig mange virksomheder, der er nødt til at have et kreditorbogholderi. Kreditorbogholderiet kan enten være integreret i den samlede økonomiafdeling, eller det kan være en afdeling for sig. En kreditorbogholder skal holde tungen lige i munden og kunne bevare overblikket – der er nemlig rigtig mange ting at se til i kreditorbogholderiet.

Dette gælder især, hvis der er et manuelt fakturaflow, hvor tingene skal gøres manuelt af kreditorbogholderen.
Med et manuelt fakturaflow kan der også let ske fejl. Der er nemlig mange ting, der skal indtastes manuelt flere gange. Dette kan ikke blot være en meget tidskrævende proces, men det kan også være en proces, hvor tingene skal laves om flere gange.

Fordele ved det digitale fakturaflow

Der er rigtig mange fordele ved at vælge et digitalt fakturaflow til din fakturahåndtering. Dette gælder uanset, hvor stort et omfang der er tale om. På mange måder er fordelene ved den automatiserede fakturahåndtering de samme, uanset om du bruger det i privaten eller i virksomheder. De primære fordele er nemlig, at du sparer tid, at der sker færre fejl, at du får et større overblik, og at det bliver lettere for dig.

Spar tid og panderynker

Når du bruger et automatiseret fakturaflow, vil du opleve, at du sparer meget tid. Dette gør du netop, fordi det er automatiseret. Det betyder, at du slipper for at lave en masse manuelle indtastninger, hver gang du skal betale en faktura. På denne måde kan ressourcerne bruges på noget andet og noget, der er mere interessant og fordelagtigt for dig. Hvis du bruger det automatiserede fakturaflow i din virksomhed, vil du opleve, at du sparer tid og penge. Når du sparer tid på regningsbetaling og kreditorhåndtering, kan du nemlig bruge mere tid på noget andet, der kan skabe en bedre virksomhed for dig.

Panderynkerne sparer du også. I og med at du undgår de mange manuelle indtastninger, vil du også undgå de fejl, der kan medfølge heraf. Ligeledes vil du opleve, at du får et større overblik. Med et digitalt fakturaflow får du nemlig samlet alle dine fakturaer ét sted. Derfor er det altså slut med at lede efter fakturaer, du ikke kan finde.

Hvordan skabes et mere overskueligt fakturaflow?

Med et digitalt fakturaflow bliver din fakturahåndtering mere overskuelig. Roger er et af de systemer, du kan bruge til at skabe et mere overskueligt fakturaflow, hvor du kan spare tid, penge og panderynker, samtidig med at dine regninger bliver betalt til tiden.

Fakturaflowet starter, når du modtager din faktura. Du vil typisk modtage dine fakturaer på en ud af to måder: Fysisk eller per e-mail. Hvis du modtager din faktura i fysisk form, kan du – med hjælp fra din smartphone – scanne den ind i systemet. Hvis du modtager den per e-mail, kan din smartphone ligeledes tilføje den til systemet. Som en tredje og ny mulighed kan du få dine fakturaer tilsendt til din egen private RogerAddress.
Når du har modtaget din faktura, skal den godkendes. Dette skal gøres, inden den betales. Når fakturaen er godkendt, vil den være klar til betaling. Roger sørger for, at din faktura sendes til betaling, så betalingen sker på forfaldsdatoen, med mindre du vælger en anden dato.

Når din faktura er betalt, kan du, hvis du bruger den i virksomhedsmæssige sammenhænge, bogføre den. Således kan du altså samle alle dine fakturaer, efter at de er betalt.

Det er nemt, det er hurtigt, det er overskueligt. Et digitalt fakturaflow er fordelagtigt for alle parter.