Hvordan betaler man en faktura med Roger?

. 4 minutters læsning

Du har sikkert prøvet at betale en faktura før; på netbank, hvor du skal indtaste en masse oplysninger manuelt. Her er det vigtigt, at du er koncentreret om at indtaste alle oplysninger korrekt, for ellers bliver din faktura selvsagt ikke betalt korrekt. Det kan være et større arbejde at betale fakturaer over netbank, for hvis du har flere fakturaer, der skal betales, skal du indtaste dem alle manuelt – og det kan være meget tidskrævende.

De fleste kender devisen om, at tid er penge – og tidsmæssigt kan det altså blive dyrt at skulle betale en masse fakturaer. Især hvis du er i en større virksomhed, hvor der er mange kreditorer at holde styr på og betale fakturaer til. For at spare tid og penge kan du overveje at lade Roger betale dine fakturaer for dig – for tro det eller ej; hos Roger elsker vi fakturaer. Herunder kan du læse mere om, hvordan du kan betale din faktura med Roger og dermed gøre hverdagen meget nemmere for dig selv.

Hvad er en faktura?

Først er det måske en god ide at klarlægge, hvad en faktura egentlig er. En faktura er kort beskrevet en regning; et dokument, der skal dokumentere, at du har købt eller solgt en vare eller ydelse, der er krævet betaling for. Det er vigtigt, at du har styr på dine fakturaer – både dem du sender til kunder og modtager af leverandører. På den måde kan du nemlig holde styr på dit regnskab. Hertil er der en række fakturakrav, som skal overholdes lovgivningsmæssigt.

Hvad er fakturabetaling?

Spørgsmålet giver måske sig selv, men ikke desto mindre vælger vi at uddybe det. Idet en faktura er det samme som en regning, skal den naturligvis betales ligesom en regning. En sådan betaling kaldes altså en fakturabetaling. Betalingen skal ske inden en bestemt dato, og hvis du ikke overholder fristen, risikerer du at modtage en rykker med et rykkergebyr, fordi det altså anses som manglende betaling af faktura.

Når du handler online, kan du typisk også lave en fakturabetaling: webshop og fakturabetaling er faktisk to ting, der går hånd i hånd – især hvis du er erhvervsdrivende. Hvis du er privatperson, og du skal betale med faktura hos en webshop, vil det kræve en kreditvurdering. Webshoppen skal nemlig være sikker på, at du kan betale fakturaen, da du, ved fakturabetaling, modtager dine varer, inden du betaler for dem. Hvis du er erhvervsdrivende, skal du også igennem en form for kreditvurdering, når du betaler via faktura hos en webshop – hvordan dette gøres er dog forskelligt fra webshop til webshop.

Men hvordan betaler man så en regning?

Det er det samme spørgsmål som: hvordan betaler man en faktura? Normalvis vil man betale sin faktura – eller regning – via netbank. Her skal du, som beskrevet, indtaste fakturaoplysningerne for, at din faktura bliver betalt. Derudover skal du selvfølgelig huske at gøre dette, inden betalingsfristen udløber. Når en faktura er betalt, skal den bogføres i kreditorbogholderiet, så regnskabet hele tiden holdes ajour. Alt dette kan være utrolig tidskrævende, og der kan ske manuelle fejl, idet kreditorbogholderen skal taste flere oplysninger ind manuelt ad flere omgange og flere forskellige steder. Disse fejl og det store tidsforbrug kan man dog undgå, hvis man automatiserer betalingsprocessen – for eksempel med systemet fra Roger.

Så hvordan kan Roger hjælpe dig med betaling af faktura?

Rogers automatiserede system kan hjælpe dig med at automatisere hele betalingsprocessen omkring dine fakturaer. Dette kan gøres på flere måder, og du kan selv vælge, hvilken måde der passer dig bedst. Roger kan hjælpe dig uanset, om du er en privatperson, der gerne vil holde styr på dine regninger eller en mindre, mellemstor eller stor virksomhed, der i større eller mindre grad har brug for et automatiseret kreditorbogholderi.

Tag et billede af din faktura

Den første mulighed, du har, for at lade Roger hjælpe dig med betaling af dine fakturaer, er at tage et billede af din regning, hvis du har modtaget en fysisk regning. Når du har taget billedet med din smartphone, vil Roger automatisk tilføje regningen til din konto. Roger sørger for, at regningen bliver betalt på betalingsdatoen, medmindre du har valgt, at den skal betales på en anden dato. Med denne metode er du sikker på, at dine regninger bliver betalt til tiden.

Brug din RogerAddress

Hvis du har modtaget din faktura elektronisk, kan du videresende den som PDF-fil til din konto. Du kan også blot få din kreditor til at sende fakturaen direkte til din konto. Når fakturaen er modtaget, kan du vælge, hvem der skal godkende hvad – og hvornår. På den måde er du sikker på, at det kun er korrekte og de rigtige fakturaer, der bliver betalt. Når fakturaen er tilføjet til din konto og godkendt, vil Roger sørge for, at den bliver betalt rettidigt eller på den dato, du har valgt. Du vil altid kunne finde dine fakturaer igen på din Roger-konto, og på den måde kan du blive ved med at holde et overblik over dine kreditorer og fakturaer.

Brug hjemmesiden

Du kan også blot bruge Rogers hjemmeside. Her kan du tilføje regningen direkte på startsiden på din Roger-konto. Når dette er gjort, vil regningen – ligesom ved de andre metoder – blive betalt ordentligt og rettidigt. Det er smart, hurtigt og nemt!

Roger hjælper også med bogføring

Roger kan både bruges af bogholdere og virksomheder – og alle med fordel. Hvis du er en virksomhed eller en bogholder, vil du opleve, at der er mange fordele ud over, at Roger klarer betalingen for dig. Roger kan nemlig også hjælpe dig med at bogføre alle dine fakturaer, så der altid er styr på regnskabet. Det sparer kreditorbogholderen for en masse tid, og det sikrer, at der ikke sker manuelle tastefejl i processen. At automatisere hele kreditorbogholderiet med hjælp fra Roger er en god løsning for dig, der vil spare tid, penge og ressourcer og sikre, at du altid har kontrol og overblik over dine fakturaer og bilag.