Hvad er bogholderens nye ansvar? Frederik Sandgrav giver sit bud her

. 3 minutters læsning

I denne artikel tager vi en snak med automatiserings-guruen over dem alle — Frederik Sandgrav. Frederik omtaler ofte sig selv som ”den luddovne bogholder” med reference til det faktum, at han altid jagter nye løsninger og optimeringsmuligheder for at gøre bogholderiet så automatisk som muligt.

Automatisering er efterhånden et fortærsket udtryk, og noget der er heftigt debatteret i branchen. Frederik er én af dem, der faktisk har arbejdet med automatisering i over 20 år, så for ham er det ikke et modefænomen, men noget han har været forgangsmand indenfor i flere årtier.

Frederik driver virksomheden Sandgrav Solutions, og sammen med 9 medarbejdere hjælper han alt lige fra enkeltmandsvirksomheder til børsnoterede selskaber med at spare tid på bogholderiet. Her fortæller ham mere om hvordan han tackler muligheder og udfordringer, der skabes af den nye bølge af automatisering, og deler sine tanker om både fortid og fremtid.

Nye løsninger genopliver ældre værktøjer

Der er kommet rigtig mange nye løsninger på markedet de seneste 3–5 år, men ifølge Frederik virker de nye produkter ofte mest som katalysatorer i forhold til eksisterende ældre løsninger. Selv bruger de hos Sandgrav Solutions nyere løsninger som Farpay, Roger, Pleo, Fakturafil og e-conomic, men bruger lige så meget krudt på at implementere løsninger, der har eksisteret i over 20 år. Med simple og ældre løsninger som f.eks. at lave en bankfil, der kan uploades til banken, samt bedre kreditorstyring, kan man nå rigtig langt, og det må man ikke glemme i disse tider hvor der er kæmpe fokus på nye, smarte løsninger. De nye produkter har dog sørget for, at der er et øget fokus på processer og tidsbesparelse, så tendensen er rigtig god til at starte debatten internt og eksternt.

Bogholderens nye ansvar

Frederiks helt store mission har altid været at stoppe alt tastearbejde. Og det er også derfor, kunderne vælger Sandgrav Solutions. Stort set alle nye kunder vælger netop Sandgrav Solutions, fordi de er hooked på automatisering og digitalisering. De ved, hvor mange penge og tid der er at spare.

Hos Sandgrav Solutions hjælper de primært to kundegrupper: 1. De nystartede mindre virksomheder, som ved, at der findes lette måder at sætte det hele op på, men ikke umiddelbart ved, hvordan systemerne skal sættes sammen. 2. De etablerede virksomheder, som føler, at deres nuværende samarbejdspartnere og løsninger ikke er tidssvarende, og som ønsker en let og elegant administration.

Frederik var en af de første bogholdere i Danmark, der virkelig tog det alvorligt, at bogholderens opgave har ændret sig radikalt, og kommer til at ændre sig endnu mere i fremtiden.

Det er vores ansvar som bogholdere at gøre ny teknologi let tilgængelig og nemt at bruge. Vi skal i højere grad være LEGO-byggere i forhold til tech-værktøjer, samt controllere og rådgivere.

Optimering på op til 95%

Det er ikke bare snak, når Frederik siger, at han sparer virksomheder for både tid og penge. Frederiks største optimering til dato var da han satte optimeringsprocessen i gang for en virksomhed, der tidligere havde brugt 20 timer om måneden på bogføring og lønkørsel. Da Sandgrav Solutions fik sat Roger, Pleo og automatisk lønkørsel med Bluegarden op, kunne kunden nu nøjes med at bruge 1 time om måneden på hele processen. En optimering på 95%.

De fleste virksomheder bør få nogle hurtige aha-oplevelser med værktøjer, der er nemme at bruge og får dermed tidligt øjnene op for, hvor nemme og hurtige tingene kan blive.

Og det er netop også dét, Frederik peger på som det bedste tip mod intern modstand mod forandring og nye tiltag: Vis alle i organisationen vigtigheden af at digitalisere, og start i det små uden at lave alt om på én gang. Når ledelsen har troen, er det ofte enkelt at overbevise resten af medarbejderne.

Du kan møde Frederik og høre flere tips om hvordan du griber automatisering an i din egen virksomhed, fredag den 14. juni hos Roger i København. Tilmelding til eventet er gratis, og der vil være let mad og drikke til alle deltagere.